Frititiden i Rom blev først og fremmest benyttet i badeanlæggene som var meget besøgt og selvfølgelig også i Teatrene, amfiteatrene og på Circus for at se hestevæddeløb. Siden generalen Pompejus indviede det første permanente teater i Rom i 55 f.kr., bredte bygninger til underholdning sig hastigt i Rom.

Denne tur giver et indblik i de forskellige fritidsfornøjelser som var en betydelig del af romerens dagligdag.
Der er 2 forskellige ture beskrevet men det er muligt at fordele besøgene på en anden måde, hvis I har særlige ønsker.

Guide I Rom, Tur 1

Tur 1 dækker området fra Marcellusteatret, ned over Circus Maximus som går bag om Forum Romanum, forbi Kolosseum og ned til Ludus Magnus bag Kolosseum. På denne tur, ser vi de tre vigtigste strukturer bygget til fornøjelse, nemlig teatret, amfiteatret og circuset.

Marcellus teatret

Marcello Teateret RomTeatret blev indviet i 13 f.kr. af kejser Augustus og navngivet efter hans nyligt afdøde nevø og udpegede efterfølger, Marcellus. Ideen om teaterforestilling kon til Romerne fra Grækenland og selvom det aldrig blev helt så populært som legene i Amfiteatrene, trak forestillingerne alligevel en del publikum og der var også en del feterede skuespillere i det romerske samfund. Vi fortæller om bygningens historie op gennem tiderne, ser på opbygningen af et romersk teater og beskriver hvordan en traditionel forestilling foregik.

Circus Maximus

Rom-Circus_MaximusVi befinder os i området mellem 2 af Roms 7 høje nemlig Palatinerhøjen og Aventinerhøjen. De antikke skrifter fortæller, at dette område har været benyttet til hestevæddeløb helt fra starten af 6. årh. f.kr. under Roms 5. konge Tarquinio Priscus. Der var stor fokus på Circus Maximus og derfor udvidede mange betydningsfulde borgere og kejsere området, her iblandt Cæsar, Augustus, Hadrian og Trajan.
Vi gennemgår anlæggets historie, anlægges opbygning, de forskellige holds struktur og hvordan væddeløbene foregik.

Kolosseum

Colosseum RomSe beskrivelse af besøget under Det antikke Rom.
Man kan naturligvis også vælge at se Kolosseum udefra og bruge mere tid på de andre anlæg.

Ludus Magnus

Ludus Magnus RomeI forbindelse med udgravninger i området i 1937, fandt man resterne af denne gladiatorkaserne, der var en af 4 kaserner, kejser Domitian byggede i slutningen af I årh. e.kr,
Vi ser på kasernens opbygning og illustrerer hvordan de forskellige gladiatorhold var organiseret.

Guide I Rom, Tur 2

Tur 2 giver mulighed for at se 2 af de mest storslåede strukturer, der blev bygget til fritidsbeskæftigelse i det antikke Rom, nemlig Kolosseum og kejser Caracallas badeanlæg

Kejser Caracallas badeanlæg.

Caracallas Badeanlæg - RomDette enorme offentlige badeanlæg blev bygget mellem 212 og 217 e.kr. af kejser Caracalla, for at give en bademulighed for beboerne i de nærliggende folkelige kvarterer. Det var udlagt som et traditionelt romersk badeanlæg med optimal udnyttelse af solens stråler og indeholdt en række forskellige afdelinger.
Området er ganske godt bevaret, da der ikke er tilbygget i tidens løb og giver en fantastisk mulighed for at se hvordan disse avancerede konstruktioner var udført.
I dag benytter Roms Operahus anlægget til forestillinger i løbet af sommeren.
Vi gennemgår de traditionelle badeanlægs opbygning, den daglige brug og de forskellige afdelingers anvendelse.

Kolosseum

Colosseum RomSe beskrivelse af besøget under Det antikke Rom.
Man kan naturligvis også vælge at se Kolosseum udefra og bruge mere tid på termerne.

Information om turene

  • Turene starter fra jeres hotel eller hvor vi indbyrdes beslutter, derfor vil turene ikke nødvendigvis blive taget i nævnte rækkefølge.
  • Begge ture er fastsat til 4 timer såfremt indgang i Kolosseum ønskes og 3 timer hvis Kolosseum kun ses udefra.
  • Der skal beregnes billetudgift til Kolosseum hvis indgang ønskes og til Kejser Caracallas badeanlæg. Da køen kan blive lang i Kolosseum, assisterer vi gerne med forudbestilling.
  • Bemærk at Marcellusteatret og Ludus Magnus ikke kan besøges indvendigt.
  • Hvis I er flere end 15 personer, anbefales leje af headsets, da baggrundsstøj fra gaden gør det svært for deltagerne at høre guiden. Vi hjælper gerne med bestilling af headsets.

Se iøvrigt Vigtig information om guidede ture.