Kirken er en af Roms 4 hovedkirker, der også omfatter Peterskirken, Santa Maria Maggiore og Pauluskirken uden for murene.

lateranoLaterankirken er Roms og hele den katolske verdens domkirke, bygget af kejser Konstantin, på et område, der oprindeligt tilhørte den rige Lateranus familie og som tidligt overgik i kejserens eje.

Kirken har flere gange været hærget af angreb, jordskælv og ildebrande og er derfor delvist genopført og restaureret mange gange, senest af den berømte barokarkitekt Francesco Borromini i 1651.

Vi gennemgår kirken og områdets spændende historie og  får mulighed for at se kirkens mange kunstværker herunder de mange pavegrave, kalkmaleri af kunstneren Giotto og den berømte mosaik i absis fra 1291.LATERAN2

På området besøger vi også den hellige trappe, som ifølge traditionen, var trappen i Pontius Pilatus palads, som  Jesus gik op af, da han skulle have sin dom og dåbsbygningen hvor de første kristne blev døbt. Endeligt ser vi Roms højeste obelisk som står på kirkens bagside.

Det smukke 1200-tals kloster kan tilføjes.

 

Det er muligt at besøge dette område alene eller kombinere det med en eller flere af de øvrige hovedkirker. Som alternativ kan besøget kombineres med et besøg i San Clemente  kirken

Information om turen

  • Turen tager ca. 2 timer. Hvis den ønskes kombineret med San Clementekirken afsættes 4 timer. Hvis besøget skal kombineres med en eller flere andre hovedkirker, sætter vi gerne en tur op på forespørgsel.
  • Grundet kirkens beliggenhed kan det blive nødvendigt at benytte privat eller offentlig transport. Vi hjælper gerne med at arrangere privat transport men med mindre grupper, kan det sagtens lade sig gøre at tage offentlig transport.
  • Der skal ikke indregnes billetudgift til kirken men hvis klostret skal besøges, er der en mindre billetpris.
  • Kirken har et påklædningsreglement: Se  vigtig information om guidede ture
  • Hvis I er flere end 10 personer, er det nødvendigt at benytte headsets,  så man undgår høj tale i kirken.. Vi assisterer gerne med bestilling af headsets.

Se iøvrigt vigtig information om guidede ture