Kirken er en af Roms 4 hovedkirker, der også omfatter Peterskirken, Laterankirken og Santa Maria maggiore kirken.
Pauluskirken uden for murene er bygget af kejser Konstantin, på stedet hvor apostlen Paulus blev begravet, efter at han var blevet halshugget.
Kirken blev ødelagt ved en brand i 1823 og genopbygget i samme basilikaform.
Besøget begynder i den store forgård, hvor vi finder en statue af apostlen, og facaden, der er dækket med mosaikker fra 1800.
Inde i kirken fornemmer vi stemningen af en storslået tidlig middelalderkirke.
På væggene ser vi mosaikmedaljer, hvor alle paver er repræsenteret. Apsismosaikken fra 1220, der heldigvis ikke blev ødelagt ved branden, viser apostle og paven Onorius den 3. Over pavens alter, en baldakin skabt af den berømte billedhugger Arnaldo di Cambio fra sidst i 1200-tallet. Påskelysestagen fra den samme periode, viser Jesus lidelseshistorie .
Er der interesse kan vi gå i i den smukke klostergård, bygget i kosmatisk stil fra ca. 1200.
Information om turen
- Hvis besøget skal kombineres med en eller flere andre hovedkirker, sætter vi gerne en tur op på forespørgsel.
- Grundet kirkens beliggenhed kan det blive nødvendigt at benytte privat eller offentlig transport. Vi hjælper gerne med at arrangere privat transport men med mindre grupper, kan det sagtens lade sig gøre at tage offentlig transport.
- Der skal ikke indregnes billetudgift til kirken men hvis klostret skal besøges, er der en mindre billetpris.
- Kirken har et påklædningsreglement: Se Vigtig information om guidede ture
- Hvis I er flere end 10 personer, er det nødvendigt at benytte headsets, så man undgår høj tale i kirken. Vi assisterer gerne med bestilling af headsets.