De Kapitolinske museer er beliggende i centrum af Rom på Kapitolhøjen ved Piazza Venezia.
Samlingen starter ved, at pave Sixtus d. IV i 1471 donerer en række bronzestatuer til Roms kommunale bygning og dermed giver mulighed for, at det kan udstilles for befolkningen.
Flere paver donerede kunstgenstande til museet og i 1734 åbnedes det som et egentlig museum med en større samling af kunst. Dermed bliver det betragtet som verdens ældste museum, da det var første gang, at kunstgenstande blev udstillet til offentlig beskuelse og ikke kun for ejeren private gæster. Efterhånden kommer flere kunstgenstande og samlinger til og i dag udgør museet en af de mest betydningsfulde samlinger af romersk kunst i verden.
Udstillingen er fordelt i de 2 bygninger, der ligger på hver sin side af Kapitolpladsen og man passerer mellem bygningerne via det antikke romerske stadsarkiv.
Efter en generel introduktion til bygningerne og samlingen, fortsættes ind i museets sale.
Da salene blev brugt af den romerske komune, er de smukt dekorerede med malerier fra 15- og 1600 tallet.
Derfor er der også kunstgenstande udstillet fra denne periode, blandt andre flere statuer af den beydningsfulde barokkunstner Gian Lorenzo Bernini.
Der bliver mulighed for at se den originale kapitolinske ulv, statuer fra forskellige perioder af romertiden, græske statuer, farverige, detaljerede mosaikker, romerske og græske bronzestatuer, dekorationer fra etruskiske templer, det originale fundament til det storslåede tempel tilegnet den kapitoliske Jupiter, indviet på stedet i 509 f.kr., buster af fremstående romerske statsmænd fra antikken og romerske kejsere, friser fra templer og triumfbuer og meget mere. Undervejs passerer vi også gennem det romerske stadsarkiv.
Hvis det ønskes, kan der arrangeres en pause undervejs i museets bar, der ligger smukt på en terrasse med udsigt over byen.
Information om turen
- Turen er fastsat til 3 timer.
- Der skal beregnes billetudgift for besøget i museet. Bemærk at museet er kommunalt og der er derfor IKKKE gratis adgang for EU-borgere under 18 år og over 65 år.
- Grundet museets beliggenhed, kan det være nødvendigt at benytte privat eller offentlig transport. Vi hjælper gerne med at arrangere privat transport men er I få personer, kan det sagtens lade sig gøre at tage de offentlige transportmidler.
- Store rygsække der ”stikker ud”, må ikke medbringes men kan placeres i den gratis garderobe ved indgangen.
- Hvis I er flere end 10 personer, skal headsets bestilles så man undgår høj tale i museet. Systemet har den fordel, at gruppen ikke behøver at stå tæt op ad guiden, for at kunne høre, men i stedet kan se sig omkring i salene. Vi assisterer gerne med bestilling af headsets.