En rundvisning i området hvor verdens længstvarende imperie blev styret fra. Vi besøger Forum Romanum, Capitolhøjen og Kolosseum. Turen kan udvides med besøg på Palatinerhøjen og/eller de kejserlige fora.

Forum Romanun

Forum-RomanumForum Romanum var det antikke Roms sociale, religiøse og politiske centrum.
Vi besøger udgravningerne og går gennem Via Sagra (den hellige vej), som Romerne benyttede til militære triumftog og begravelsesoptog og som stadig har den originale vejbelægning fra kejser Augustus’ tid.
Herfra ser vi de imponerende rester af templer for statens guder, talerpladsen hvorfra betydningsfulde romere holdt deres taler til folket, triumbuer over militære sejre, domhuse, Vestalindernes hus, stedet hvor Julius Cæsars lig blev brændt og ikke mindst den storslåede senatsbygning hvor det romerske senat holdt deres møder (ses også indvendig når den er åben).

Turen omfatter en introduktion til Romertiden og en rundvisning til de mest interessante bygninger i området. Vi benytter billedmateriale, hvor bygningerne er rekonstruerede, for at give den fulde forståelse for, hvor imponerende bygningerne og området oprindelig var.

Kolosseum

Colosseum RomI dele af området, hvor kejser Nero havde sin bolig, blev der efter hans død, opført den romerske verdens største amfiteater, Her afholdt romerne kampe med eksotiske dyr, eksekveringer af dødsdomme og ikke mindst gladiatorkampene, der var det store trækplaster.

Vi beser bygningen udvendig hvorfra vi kan se strukturen der holdt det enorme solsejl og numrene over indgangene, herefter går vi ind i strukturen og ser de forskelllige etager, de underjordiske rum hvor dyr og kulisser blev opbevaret og stedet hvor kejseren havde sin loge.

End af de mest storslåede og imponerende bygningsværker fra Romertiden.

Kapitolhøjen

Kapitol Højen RomKapitolhøjen var en af de vigtigste høje i romertiden da den lå mellem floden Tiberen og Forum Romanum.
Her byggede romerne det vigtigste tempel i den romerske verden. Templet var til ære for den kapitolinske jupiter og her ofrede de romerske sejrrige generaler til guderne som tak for sejren. Flere andre vigtig templer lå også på denne høj.

I renæssancen blev multigeniet Michelangelo bedt om at indrette pladsen, som i dag omfatter Roms rådhusbygning samt de kapitolinske museer som indeholder en betydningsfuld samling af romersk kunst.

Vi giver en introduktion til højens historie og en beskrivelse af de forskellige bygninger og statuer på stedet.
På vej til/fra Forum Romanum passeres det Mamertinske fængse, hvor Romerne opbevarede krigsfanger og personer som ansås som en trussel for staten og det var også her, deres dødsdomme blev eksekveret.

Palatinerhøjen

Palatinerhoejen-RomEn af Roms 7 høje med uhyre stor betydning for den romerske verden. Traditionen fortæller, at tvillingerne Romulus og Remus grundlagde Rom på denne høj d. 21. april 753 f. kr.

Under den romerske republik, boede flere konsuler og betydningsfulde borgere på højen og da den første romerske kejser, Augustus bosatte sig på højen, startede han traditionen for, at kejserens bolig lå her.
Vi går direkte fra Forum Romanum op på højen, hvor vi ser området hvor de føste hytter fra midten af 700-tallet f.kr. er fundet og videre til de romerske kejseres boliger.
Endelig ser vi også den botaniske have anlagt af Farnesefamilien i 1500-tallet med det fantastiske udsigtspunkt ud over Forum Romanum.

De kejserlige fora

Allerede i 1. årh. f. Kr. anlagde Julius Cæsar sit eget forum i forlængelse af Forum Romanum. Området var blevet for lille til den stærkt voksende by. Der var også blevet større fokus på den enkelte persons betydning i forhold til den kollektive indsats, så der var uden tvivl også tale om personlig propaganda. Kejser Augustus anlagde også sit forum her og han blev fulgt af Kejser Vespasian, Nerva og Trajan, hvorefter der ikke var mere pIads.
I 1932 indviede Mussolini den moderne vej, Via dei Fori Imperiali, der skærer igennem de kejserlige fora men det er stadig muligt at se betydningsfulde rester, på begge sider af vejen.
Vi går igennem området og ser de forskellige kejseres fora med beskrivelser af de bygninger og templer, der var på hvert område.

Information om turen

  • Turen starter fra jeres hotel eller hvor vi indbyrdes beslutter, derfor vil turen ikke nødvendigvis blive taget i nævnte rækkefølge
    Om ønsket, kan vi assistere med bestilling af indgang til Kolosseum og Forum, så køen undgås.
  • Indgansbilletten dækker indgang til Kolosseum, Forum romanum og Palatinerhøjen.
  • Grundturen, der inkluderer Kapitolhøjen, Forum Romanum og Kolosseum tager ca. 3 timer. Hvis den ønskes udvidet med   Palatinerhøjen eller De Kejserlige fora forøges tiden til 4 timer og ønskes hele området, vil turen tage 5 timer.
  • Man kan vælge kun at besøge Kolosseum og så eksempelvis tilføje besøg i S. Clemente kirken
  • Vi gør opmærksom på at størstedelen af bygningerne på Palatinerhøjen og området omkring de kejserlige Fora ikke kan besøges  indvendigt.
  • Hvis I er flere end 15 personer, anbefales leje af headsets, da baggrundsstøj fra gaden gør det svært for deltagerne at høre guiden. Vi hjælper gerne med bestilling af headsets.

Se iøvrigt vigtig information om guidede ture.