Vi tilbyder professionel guideservice på dansk i Italiens skønne Hovedstad og byens omegn.
I Rom kan man gå fra romertidens imponerende ruiner, hen over middelalderens smukt dekorerede kirker, renæssancens og barokkens storslåede bygninger og kirker, frem til moderne tid med fremstående arkitekters værker.
Samtidig er Rom jo også en moderne storby med elegante forretninger, store hovedsstrøg og gadeliv men også hyggelige pladser og lokale kvarterer, hvor man føler sig hensat til en anden tid når man går forbi de små håndværkerbutikker og ser vasketøj, der hænger fra hus til hus.
Vi, Annamaria, Else og Tina, vil gerne byde dig velkommen til denne fantastiske by og vise dig byens seværdigheder næste gang “turen går til Rom”.
Du kan læse mere om de ture vi tilbyder under Guidede ture.
Ud over de beskrevne ture, er du naturligvis velkommen til at komme med egne forslag til ture, så sammensætter vi gerne en personlig tur til dig.
Som statsautoriserede lokale danske guider i Rom har vi fuld tilladelse til at guide i hele Rom og byens omegn, – og samtidig garanterer dette at vi er i besiddelse af en solid historisk viden om byen.
Nedenfor kan du læse mere om vores individuelle kompetencer:
Vi håber at vores hjemmeside vil give dig inspiration til nye oplevelser i Rom, – har du behov for yderligere information er du altid velkommen til at kontakte os.